Google logoDet er tid til en update. Både af designet på denne løbeblog, men også lidt om hvad der sker denne uge.

Jeg har redesignet min løbeblog, så den nu er mobilvenlig. I første omgang, var det fordi at det irriterede mig at brugerne skulle zoome på siderne, men også fordi Google har opdateret deres algoritmer, så de nu tager hensyn til mobilvenlighed i deres søgeresultater.

Som bekendtgjort på min løbeblog i sidste uge, er planen i denne uge, 250 minutters løb i varieret tempo. Jeg er i uge 3 i Claus Hechmanns opstartsprogram og jeg må erkende at mine ben ikke er helt klar til den øgede mængde. Så udover at have travlt i denne uge, har benene og knæene været mærket af sidste uges strabadser, så første tur i denne uge har været i dag.

Det blev til 60 minutters løb i varieret tempo. Benene føltes tunge den første halve time, men ellers var det en fin tur gennem Kolding skov. 11.53 km i 5:12/km.

Næste tur bliver søndag, hvor langturen er på 80 minutter i lavt tempo.