Efter en lang løbe pause fra løbetræning, er jeg så småt ved at være klar igen. I pausen har min løbeblog selvfølgelig også været på standby.

Planen er at starte langsomt ud med ca 20 km i første uge og så øge mængden stille og roligt. Jeg håber at ramme en ugentlig mængde på 50 km. Dette er grundtræning, og vil blive løbet langsomt og efter maffetones principper.

Senere på året, vil jeg starte et egentligt maraton program. Jeg håber at kunne løbe Amsterdam marathon i oktober. 

Jeg vil ikke lave daglige opdateringer som tidligere. For det første, er der for lidt at skrive om og hvis folk har interesse i at følge min daglige løbetræning, kan man kigge på endomondo. 

Jeg satser på et ugentligt indlæg, hvor jeg beskriver hele ugens udfordringer. Ellers vil jeg selvfølgelig poste, hvis jeg har noget interessant på ærmet.