Løbedagbog

Status uge 12 2015

Uge 12 var restitutionsuge, og mængden var derfor nedsat med ca. 20% ifht. sidste uge. Planen var 20 km løbetræning i roligt løb, fordelt på 4 ture.

  1. Tirsdag: 5.02 km – 5:30 km/min @ 67%HRR
  2. Torsdag: 5.12 km – 5:25 km/min @ 64%HRR
  3. Lørdag: 5.18 km – 5:24 km/min @ 61%HRR
  4. Søndag: 5.01 km – 5:20 km/min @ 61%HRR

Lørdag og søndag er løbet om morgenen, hvor min puls generelt er lavere.

Der er intet spændende at berette fra ugens løbetræning udover at det er rart at se at puls/pace er ved at være tilbage på samme niveau, som før min skade i august. Jeg har skiftet til mellem Brooks Pureflow og Skechers Gorun ride 3. Jeg glæder mig til at få nogle flere kilometer i benene og især til der begynder at komme lidt længde på turene. Længste tur i næste uge er på 8 km.

Uge 13 byder på 26 km roligt løbetræning igen fordelt på fire dage. Jeg håber at kunne holde et pace på mellem 5:20 og 5:30.

By |marts 22nd, 2015|0 Comments

Status uge 11 2015

Selv om uge 11 var en af de travle med en masse planer, var jeg fast besluttet på at løbe de 24 km som var planlagt.

Jeg mærker en tydelig fremgang i formen og selv om fredagens 6 km virkede helt urimelige hårde med tunge ben, hård vind og høj puls, glædede jeg mig over at komme igennem og så frem til søndagens “langtur”, som bød på 7 km. 

Det var koldt da jeg startede i går, så det var med lange tights, hue og handsker. De første kilometer blev løbet i modvind. Især strækningen langs Kolding fjord var blæsende.

Alligevel var turen den bedste oplevelse jeg endnu har haft siden mit comeback. Det føltes let og pulsen var lav det meste af turen. 

Alt løbetræning i denne uge er udført i Skechers Gorun ride 3.

Uge 12 er restitutionsuge. Det betyder at jeg sætter mængden ned med 20%. Derfor er planen at løbe 20 km, fordelt på 4 dage.

By |marts 16th, 2015|0 Comments

Status uge 10 2015

Det er svært at lave en status for en hel uge, når man kun kom ud af døren én gang. Ugen udviklede sig til lidt af et mareridt på jobbet og jeg var sent hjemme hver dag.

Torsdag var eneste dag med lidt luft i programmet, så den fik lidt ekstra gas. Dog stadig en kort distance, da jeg ikke vil forcere for meget og blive skadet igen. Ugens eneste pas blev løbet i Skechers GoRun Ride 3, som jeg efterhånden er blevet rigtig glad for. Her i opstarten, har jeg lagt de medfølgende såler i skoen, så den bliver lidt blødere. Samtidig bliver droppet også 8 mm.

Weekenden bød på sommerhustur med drengene. Ikke optimalt for en løber at løbe på Galliano, Grøn Gajol og bajer. Til gengæld blev det til en del kilometers gang i klitterne i Søndervig.

klitter

Klitter i Søndervig

I alt 6 km løb.

Planen for uge 11, skulle gerne holde. 24 km ved lav hastighed. Sådan som vejret er lige nu, må det snart være tid til at få de korte rør på.

By |marts 9th, 2015|0 Comments