Monthly Archives: marts 2015

Løbeblog » Arkiver for marts 2015

Status uge 13 2015

Så er jeg kommet igennem endnu en uge. Dette var første uge af tre, hvor mængden øges med ca. 2 km hver uge. Målet var 26 km fordelt på fire dage.

Tirsdag og torsdag, var 5 og 6 km som blev løbet lidt hurtigere end maffetone og med overskud. Lørdagens 7 km var hårde på grund af for lidt søvn.

Efter lørdagens lidt for hårde tur, valgte jeg at løbe langsommere i dag. De 8 km blev løbet i 5:35/km og i MAF tempo. Overskud hele vejen, selv om det kuperede tærren i Kolding, kan være en udfordring, når pulsen skal holdes under 140 bpm.

Dagens tur blev løbet i Skechers Gorun Ride 3.

Planen er at løbe Maffetone fra nu og frem til uge 26, hvor jeg begynder på et 16 ugers program frem mod Amsterdam Marathon. Jeg bruger løbesiden.dk til at generere programmet for mig. Se mit løbeprogram.

Jeg har før mistet tålmodigheden med Maffetone. Det har desværre hver gang resulteret i skader. Jeg håber at kunne holde mig til planen denne gang, og samtidig træne de muskler, som gerne skulle holde endnu en skade fra døren.

Næste uge siger 28 km roligt løb. En tur til Sjælland næste weekend, kan godt ændre lidt på mængden, men jeg håber at kunne nå målet.

God påske.

By |marts 29th, 2015|0 Comments

Tilbage til Maffetone

Jeg nærmer mig med hastige skridt en ugentlig mængde på 30 km. For ikke at løbe ind i endnu en skade, sætter jeg nu tempoet en smule ned og løber udelukkende Maffetone fra næste uge.

Samtidig, er jeg i gang med forskellige øvelser, som skal styrke min muskulatur, så jeg undgår løberknæ i fremtiden. Der kommer mere om disse øvelser på et senere tidspunkt.

Dagens løbetræning var en hård omgang efter et par dage med meget lidt søvn. Min datter har været lidt syg og har valgt at sove om dagen og være vågen om natten 🙂

Så det var et par trætte ben, som begav sig afsted. Pulsen var hurtigt høj og turen blev en af dem, som bare skulle overståes.

Søndagens “langtur” på hele 8 km, bliver en rolig en af slagsen.

By |marts 28th, 2015|0 Comments

Status uge 12 2015

Uge 12 var restitutionsuge, og mængden var derfor nedsat med ca. 20% ifht. sidste uge. Planen var 20 km løbetræning i roligt løb, fordelt på 4 ture.

  1. Tirsdag: 5.02 km – 5:30 km/min @ 67%HRR
  2. Torsdag: 5.12 km – 5:25 km/min @ 64%HRR
  3. Lørdag: 5.18 km – 5:24 km/min @ 61%HRR
  4. Søndag: 5.01 km – 5:20 km/min @ 61%HRR

Lørdag og søndag er løbet om morgenen, hvor min puls generelt er lavere.

Der er intet spændende at berette fra ugens løbetræning udover at det er rart at se at puls/pace er ved at være tilbage på samme niveau, som før min skade i august. Jeg har skiftet til mellem Brooks Pureflow og Skechers Gorun ride 3. Jeg glæder mig til at få nogle flere kilometer i benene og især til der begynder at komme lidt længde på turene. Længste tur i næste uge er på 8 km.

Uge 13 byder på 26 km roligt løbetræning igen fordelt på fire dage. Jeg håber at kunne holde et pace på mellem 5:20 og 5:30.

By |marts 22nd, 2015|0 Comments